​

​ØSTERBRO FORTÆLLINGER

Teatret Masken og Museum Lolland-Falster inviterer publikum på en vandring gennem efterkrigstidens Nykøbing Falster, nærmere bestemt en tur gennem bydelen Østerbro i dennes storhedstid. Dengang der var sukkerfabrik, mejeri, slagteri, ægpakkeri, konservesfabrik, mølle, møbelfabrik og købmænd, slagtere og bagere på hvert andet gadehjørne. Dengang der var små-håndværkere i baggårdene, hjemmegående husmødre og hvor flødeisen blev købt hos Olsen, der i mange år cyklede rundt på Østerbro med sit isskab.

Publikum tages med på en tur gennem ”barndommens gade” – for dem der kan huske det! - og ellers fortælles og visualiseres den nære historie så flere generationer har glæde af at se det sammen. Ved at befolke gader og stræder med personer fra ”den gang” og ved at vise små tableauer og optrin, små afsluttede historier i den overordnede historie, bidrager vi til at fortælle vores fælles historie.

Vi ønsker at videregive historien og ønsker med projektet at fortælle vores lokale kulturarv på en oplysende, tankevækkende og stemningsfuld måde. Vi levendegør ikke bare historien, vi fortæller den i en dramatisk kontekst. Historien giver os en forståelse af hvordan verden hænger sammen, og hvordan vi selv er en del af det hele.

Når du kender din fortid, kan du forstå din nutid og forme din fremtid.

Vil du være med?

Alle der har lyst til at være med i forestillingen, kan være med! Vi har brug for nogle der kan fortælle, spille og også nogle der kan hjælpe til bag “scenen”. Kom forbi og tilmeld dig på Teatret Maskens kontor.

Teatret Masken i samarbejde med Museum Lolland Falster
HVOR: Østerbro
TID: Tirsdage og torsdage fra 22. maj - 21. juni kl. 20.00 og

kl. 20.30
ALDER: 10+

PRIS: 150 kr.

Besøg os på Facebook​

Teatret Masken​

Teatret Masken

Voldgade 1
4800 Nykøbing F 

Kontakt os

Telefon: 54 732 732

E-mail: info@masken.dk
Køb billetter her

Teatret Masken
Voldgade 1
4800 Nykøbing F