-En vandring i Nykøbings historiske bymidte - hvis du tør!

Oplev stræder, smøger og baggårde i Nykøbings historiske bymidte, igennem en helt anderledes byvandring på 1½ time, mens mørket falder på.

Teatret Masken har skabt en helt fantastisk gyselig byvandring gennem tusmørket i Nykøbing.

Du vil blive ført rundt i stræder og baggårde og guiden kan sin by’s spøgelseshistorie til fingerspidserne - der er historier der trænger sig på og som bare må fortælles. Uhyggelige historier om genfærd, hjemsøgte huse og mærkelige hændelser. Det er ikke en tur for sarte sjæle.

Byrummet vil aldrig blive det samme, efter sådan en sanselig byvandring!