|
Anmeldelse
******
Børneteateravisen,
Anne Middelboe Christensen
"Sminke rimer på smerte"
"I hvert fald hos Teatret Masken, hvor Hans Henrik Clemensen har begået en lille, vidunderlig monolog, som vil fryde teen-agerne. Også selv om de lige skal vænne sig til formen."
"...For ’En klovns ansigt – eller Scaramouche Jones’ er en sjældent bevægende monolog."
"Clemensens spil bliver både muntert og fjollet, komisk og hæsligt. Og det kulminerer i en hvidfrossen dans, hvor den bred-skuldrede Clemensen mimer sin svanesang med drømmearme og brækket næb. Det er smukt og uhyggeligt stærkt – og sårbart, så det næsten ikke er til at holde ud."
"Den hvidmalede Clemensen får i hvert fald tilskuerpulsen op, når han spiller ’En klovns ansigt’.
Men pas på. Din egen sminke kan også godt få striber."
******
Jyllands Posten, Henrik Lyding
"Blomstrende sprog"
"...Sproget er blomstrende poetisk og saftigt seksuelt på samme tid, barske detaljer fremmaner historien lyslevende for os, mens Hans Henrik Clemensen suverænt svinger mellem det bitre, det livstrætte eller det diabolsk smilende.
Solveig Weinkouffs minutiøse iscenesættelse skaber scenisk liv i de mange ord, som Clemensen giver fortættet krop og forpint blik i de knap fem kvarter, monologen varer. Det er hård kost og stærkt teater med blodigt perspektiv.
Bifaldet bagefter rækker fortjent til mange fremkaldelser."
******
Folketidende K.E. Watz
"En klovns Livsrejse"
"Monologen fremføres i en stram og klar iscenesættelse og med stemningsskabende musikalske vignetter, og Hans Henrik Clemensen præstation er præget af hans sikre beherskelse af paletten af virkemidler og sans for at skabe højdepunkter på vejen..."
Forestillingen spiller
Teatret Masken:
mandag den 22. februar kl. 10.00
tirsdag den 23. februar kl. 10.00
onsdag den 24. februar kl. 19.30
torsdag den 25. februar kl. 19.30
mandag den 1. marts kl. 10.00
tirsdag den 2. marts kl. 10.00
onsdag den 3. marts kl. 19.30
torsdag den 4. marts kl. 19.30
fredag den 5. marts kl. 19.30
Femkanten, Kalundborg:
tirsdag den 16. marts kl. 19.30
Testrup Højskole, Mårslet:
torsdag den 18. marts kl. 19.30
Teaterfestival Esbjerg:
uge 15
Nakskov Teater:
onsdag den 8. september kl. 19.30
Flensborghus, Tyskland:
torsdag den 9. september kl. 15.00
Teatret Masken, Nykøbing F:
mandag den 13. september kl. 19.30
tirsdag den 14. september kl. 19.30
Randers Egnsteater:
torsdag den 16. september kl. 19.30
Horsens Børneteaterfestival:
fredag den 17.-19. september
Vostrups Musik- og Teaterhus, Ringkøbing:
mandag den 20. september kl. 20.00
Teatret ved Sorte Hest:
fredag den 24. september kl. 20.00
lørdag den 25. september kl. 17.00
mandag den 27. september kl. 20.00
tirsdag den 28. september kl. 20.00
onsdag den 29. september kl. 20.00
torsdag den 30. september kl. 20.00
Grønnegade Teater, Næstved:
fredag den 1. oktober kl. 19.30
Langeland:
tirsdag den 5. oktober kl. 17.00 og kl. 19.30
Billetter tlf. 54889966
pris
kr. 170,- løssalg
kr. 75,- ungdom u. 26 år
grupperabat ved min. 10 personer 25%
|
En klovns ansigt
"Den, som kan få sine medmennesker til at le skal komme i Paradis"
(Koranen)
Klovnen Scaramouche Jones forærer os i en fortryllende monolog hele sit 100 år lange liv.
Hans fortælling begynder, da han bliver født ved midnatstid nytårsaften år 1899 og slutter i England den 31. december 1999.
Faren - en engelsk mand - forsvandt før han blev født. Moren - en sigøjner luder - bliver slået ihjel, da Scaramouche blot er seks år gammel. Den lille dreng rejser godtroende ud i verden og på sin vej fra Trinidad til England tilbringer han mange år i den tredje verdens lande.
I hver eneste episode af Scaramouches historie, er han en outsider.
En præst sælger ham til en arabisk slavehandler fra Mombasa. Han optræder med en slangetæmmer fra Senegal. En italiensk prins tager ham med til Venedig. Fra Venedig rejser han via Milano til en koncentrationslejr i Kroatien. Her opdager Scaramouche sit talent som klovn, han får små børn til at le. Scaramouches historie er tragisk, komisk, åbenlys ironisk og fuld af fascinerende personer og fængslende situationer. En fortælling om en skæbne i det tyvende århundrede og en fortælling om det tyvende århundredes grusomhed.
Hans Henrik Clemensen fejrer med En klovns ansigt sit 40 års jubilæum som skuespiller. Han har tidligere fornøjet det halve Danmark med sine Dario Fo monologer og har gennem sin lange karriere haft et utal af hoved- og biroller både på teater, tv og film.
Tv2øst har været forbi Teater Masken og har fulgt arbejdet på forestillingen En klovns ansigt.
Du kan se udsendelsen her (25 min.):http://www.tv2east.dk/video/kanal-oest-2000-9-marts-2010
Fik du ikke set den anmelderroste forestilling, kan du glæde dig til september hvor vi har valgt at sætte forestillingen op igen.
|