Er det i år dit barn skal lære lidt om Grønland?
Hvor ligger Grønland?
Hvordan ser deres flag ud?
Er Grønland egentlig dansk?
Hvad er en grønlandsk myte?
Hvem er Havets Mor?
Hvad er en tupilak?
Tag dit barn med på Teatret Masken og få svar på nogle af spørgsmålene ved at lade dem opleve forestillingen "Unna og rejsen til Havets Mor".
Her vil I få fortalt, vel nok den mest berømte fortælling blandt de grønlandske myter og sagn, Havets mor.
Historiens univers er farverig og fantastisk, og det overordnede budskab i fortællingen er, at menneskene ikke må blive grådige, samtidig er det historien om, at bare fordi du er en lille skid, kan du godt være et mægtigt menneske.
Myter og sagn - fortællinger fra et barsk samfund
I gamle dage har troen på ånder og trold-dom haft et godt rodfæste hos inuitter. Den barske natur, mørketiden og stormenes rasen uden for tørvehytter og igloer gav gode anledninger til at fortælle historier i de selvbyggede hjem, der blot var opvarmet af tranlamper og af kropsvarme. Det var et samfund, hvor man boede tæt sammen, men isoleret fra andre lokalsamfund. Så det vakte glæde, når gode fortællere genfortalte klas-siske historier og når besøgende udefra kom forbi med nyt at fortælle.
En besjælet natur og sjælevandring
De tidlige inuitter troede på, at naturen var besjælet. Hver eneste sten, strå, dyr og organisme var levende og havde sin sjæl. De troede også på, at menneskenes sjæle kunne vandre fra dyr til dyr, og det kom der mange fantasifulde historier ud af. Ikke underligt for et folk, der boede i så tæt pagt med naturen, og som var fuldt ud afhængige af naturens levende ressourcer.
Tupilakker - hvad er det
En tupilak kunne kaldes til hjælp mod en fjende ved, at en åndemaner i hemmelighed skar sig en figur af forskellige knogler og andre dyredele, undertiden sågar dele fra menneskelig, hvorefter han indviede den og gjorde den til hjemsted for ånden ved bl.a. at synge tryllesange over den. Tupilakken sattes derefter ofte i havet, så den selv kunne opsøge fjenden og slå ham ihjel. Dette var imidlertid ikke ganske uden risiko. Havde tupilakkens tilsigtede offer større troldomsevner end tupilakkens skaber, kunne han afværge dens angreb og i stedet sende tupilakken tilbage for at slå ophavsmanden ihjel.