huset hvor jeg bor

En Spoken Word koncert

Kunne du tænke dig at komme på rundtur i den menneskelige eksistens?

Møde det indre barn inde i børneværelset, og den sorte pedel helt nede i kulkælderen, og nogle af de andre typer - og måske arketyper - der snikker og snakker løs inde i hovedet på os.

I HUSET HVOR JEG BOR… bliver du inviteret indenfor i et menneskes sind.

I et ganske særligt lydlandskab med lækker guitar, og et hav af percussioninstrumenter de færreste kender navnene på, får du inciterende musik og rigtig mange ord.

HUSET HVOR JEG BOR… er en hudløst ærlig, selvudleverende, legende, finurlig og måske ligefrem morsom musikalsk rundrejse inde i skuespilleren Jens Andersens hoved.

Kender du det at du sidder i bussen og pludselig lægger mærke til at der kører et uendeligt indre kommentatorspor mens du kigger ud af vinduet på verden der suser forbi?

Eller måske vågner du midt om natten, og ligger der og glor op i loftet eller rettere ud i mørket – og så kører stemmerne derudaf?

De fleste kan nok nikke genkendende til det at have en indre samtale kørende med sig selv.

Det gør skuespilleren Jens Andersen i hvert fald, og nu har han besluttet sig for at grifle ned hvad de dér indre stemmer egentlig siger.

Det er blevet til spoken word koncerten HUSET HVOR JEG BOR.

I samarbejde med Guitaristen Kenneth Sund og percussionisten Benjamin Barfod har han skabt et helt særligt musikalsk univers de mange ord kan folde sig ud i.

Det bliver mærkeligt. Det bliver smukt. Det bliver skide sjovt.

Efter koncerten er det oplagt at lave en aftertalk om livets store spørgsmål.

Medvirkende:

Jens Andersen: Ord og Guitar

Selvom Jens er skuespiller har guitaren altid været en fast følgesvend.

Han er uddannet i 1995 og har medvirket i et væld af revyer, tv-serier, film og mere end 50 teaterstykker på det Kongelige Teater, Østre Gasværk, Bellevue m.fl
I 2010 fik han en Bodil-statuette for sin medvirken i Ole Bornedals film ’Fri os fra det onde’.
Har optrådt ved fortællekoncerter med bl.a. Storstrøms Kammerensemble og flere symfoniorkestre, og skriver digte, prosa og manuskripter.

Kenneth Sund: Guitar

Kenneth har sin helt egen personlige stil der bevæger sig igennem genrer som country, melankolsk rock og ikke mindst blues. Han har tidligere leveret musik og lyddesign til flere teaterproduktioner, og søger på en legende og inderlig måde at udtrykke sin længsel efter noget der er større igennem musikken. Har spillet med mange bl.a Riffelsyndikatet, René & Værsgo og ”The godfather of Danish Blues” Troels Jensen.

Benjamin Barfod: Percussion

Benjamin er vokset op i en verden fuld af jazz, har været på længere rejser i Indien og Afrika og spiller på et hav af særegne slagstøjsinstrumenter som HANG, kalimba, gongs, waterphone og mange flere. Har spillet koncerter i hele Danmark både solo og med eget band, og har været gæstemusiker med bl.a Alex Riel, Palle Mikkelborg, Pierre Dørge, Clarice Assad, Mathias Heise og Bjarke Falgren.

Her kan du se noget video:

HUSET hvor jeg bor TEASER 1:

https://www.youtube.com/watch?v=eV5X-sYfOvM

HUSET hvor jeg bor TRAILER (2:30):

https://www.youtube.com/watch?v=ogRi-MulDB4

​​

HVOR: Teatret Masken​

TID: Fredag 8. marts kl. 20.00
ENTRÉ: 295 kr.

Dørene åbner kl. 19.30

KØB BILLETTER

​​

guldborgsund_cmyk_cs3 copy

skf_logo_red_rgb

Besøg os på Facebook​

Teatret Masken​

Teatret Masken

Voldgade 1
​4800 Nykøbing F

​Åbningstider: Mandag - Torsdag 10-15

                      Fredag  10-12

Samt 1 time før hver teaterforestilling og ½ time før Natcafé

Kontakt os

Telefon: 54 732 732

E-mail: info@masken.dk