sahra da silva

​Sahra da Silva

​Sahra da Silva, har i mere end et årti været en etableret del af den danske bluesscene. Hun har optrådt med et utal af danske soul- og blues artister, her i blandt Mike Andersen og Thorbjørn Risager, opvarmet for den engelske soulsangerinde Joss Stone m.fl. 

Sahra da Silva synger med en overbevisende autoritet og mestrer det følsomme nærvær og de helt store, soulfulde udladninger. Sahra da Silva kan med rette betegnes som en af Danmarks helt store soulsangerinder. Med hendes gennemmusikalske band i ryggen, og et samlet udtryk, der bedst betegnes ”retro soul”, er det lyden fra et ægte hammond-orgel, formidabelt guitarspil med rå, beskidt og energisk 50’er sound – og groovy, tight og medrivende trommer og bas. 

Sahra har i den grad fået skabt sig et navn og står i dag stærkt som soloartist med sit eget band. Debutalbummet #blueswoman udkom i 2020, og rummer en blanding af Sahra’s egne sange samt et par fortolkninger af gamle klassikere. I april 2023 udkom EP’en ”Swept Off My Stillettos” på 10” vinyl. Der arbejdes på nyt album, der udkommer i november 2023. 

Sahra da Silva synger, så ingen er i tvivl om, at sangen er vigtigere end sangerinden. En af hendes helt store forcer er, at hun let og ubesværet balancerer i krydsfeltet mellem soul, jazz, blues og americana, og hun er af musikanmeldere med rette blevet beskrevet som et rent ”powerhouse”, grundet den kraftfulde stemme og hendes engagerede sceneoptræden.

SAHRA DA SILVA

TID: Fredag den 10. november

kl. 20.30

ENTRÈ: 295 kr. 

Dørene åbner kl. 19.30

KØB BILLETTER

Besøg os på Facebook​

Teatret Masken​

Teatret Masken

Voldgade 1
​4800 Nykøbing F

​Åbningstider: Mandag - Torsdag 10-15

                      Fredag  10-12

Samt 1 time før hver teaterforestilling og ½ time før Natcafé

Kontakt os

Telefon: 54 732 732

E-mail: info@masken.dk