the blues overdrive​

PRISVINDENDE BLUES MED INTERNATIONAL KLASSE.

Med to European Blues Awards ’Album of the Year’ for deres seneste to udgivelser og flere andre udenlandske priser og nomineringer har danske The Blues Overdrive manifesteret sig stærkt på den internationale bluesscene og optrådt over det meste af Europa.

Flotte anmeldelser er kommet fra blandt andet Tyskland, Norge og England og Hollands førende bluesmedie kalder The Blues Overdrive for et ”Verdensklasse bluesband fra Danmark” og fortsætter “Jeg overdriver ikke ved at sige at denne combo nemt kan kategoriseres i samme liga som eksempelvis The Fabulous Thunderbirds”.

Igennem årene har bandets medlemmer blandt andet arbejdet sammen med prominente navne som Lazy Lester, Paul McCartney, Manfred Mann, Kira Skov, James Harman og Duke Robillard har modtaget flere Danish Music Award nomineringer og fået airplay verden over.

Guitaristerne Andreas Andersen og Martin Olsen leverer med deres stærke signatur sound et nærmest telepatisk sammenspil. Bunden leveres solidt af Thor Boding’s sprøde basspil og svenske Louisian Boltners metronompræcise grooves.

Bandet spiller musik der får fortid til at lyde af fremtid, hvor der stilsikkert blandes elementer fra roots rock, klassisk Chicago blues og hypnotiserende delta grooves.

Med et underholdende show og et alsidigt repertoire er der noget for enhver musikelsker. Kort sagt er det en af de koncerter man ikke bør gå glip af!

Besætning

Martin Olsen (vocal/guitar) Andreas Andersen (single guitar) Louisian Boltner (trommer) Thor Boding (bas)

Gaffa’s respekterede anmelder Esben Strunk skrev:

‘Internationalt format på danske bluesdrenges plade. Håndværket er i den grad i orden her, hvor Martin Olsen og kompagni minsandten får hjælp på to tracks af den amerikanske stjerneguitarist Duke Robillard (Bob Dylan, Tom Waits, Fabulous Thunderbirds) på en plade hvor bandet hverken agerer musikalsk frilandsmuseum i den rendyrkede stiløvelses tegn eller hopper i den modsatte grøft og kaster sig ud i fornyelse og modernisering for moderniseringens egen skyld. Resultatet er blåt og solidt – lyt selv.’

www.bluesoverdrive.com

www.facebook.com/bluesoverdrive

HVOR: Teatret Masken​

TID: Fredag 9. oktober kl. 20.30
ENTRÉ: 200 kr.

​Vokal/guitar: Martin Olsen

Single guitar: Andreas Andersen

Bas: Thor Boding

Trommer: Lousian Boltner

KØB BILLETTER

​​

Besøg os på Facebook​

Teatret Masken​

Teatret Masken

Voldgade 1
​4800 Nykøbing F

Åbningstider: Mandag - Torsdag 10-15

                       Fredag  10-12

Samt 1 time før hver teaterforestilling og 1 time før Natcafé

Sommerlukket 20. juni - 10. august 2020

Kontakt os

Telefon: 54 732 732

E-mail: info@masken.dk