WORKSHOP FOR 8. KLASSER

DANNELSESRYGSÆKKEN

Kulturtjenesten har siden 2011 sikret, at børn og unge i Lolland og Guldborgsund Kommuner kan deltage i fagligt relevante og kreative læringsforløb hos kommunernes egne kulturaktører.

Fra skoleåret 2019/2020 starter det 3-årige projekt "Dannelsesrygsækken" der er stykket sammen af en række obligatoriske og gratis læringsforløb i kommunerne.

Dannelsesrygsækken sikrer, at alle børn i kommunale dagtilbud og skoler modtager kvalificerede læringsforløb indenfor kunst, kultur og natur. For Maskens vedkommende er det 8. klasser.

Kulturtjenesten bliver tovholder på både rammer og praktik i den kommende dannelsesrygsæk.

Læs mere om Dannelsesrygsækken på Kulturtjenestens hjemmeside.​

WORKSHOP FOR 8. KLASSER PÅ TEATRET MASKEN

Teatret Masken og teatret HiLS DiN MOR er gået sammen om at skabe en ny ungdomsforestilling "Offside", som skal spilles både på Teatret Masken og på turné i hele landet i 2021 og frem. Hvis du synes, at HiLS DiN MOR lyder bekendt, så kan det være fordi, du har set den reumertvindende ungdomsforestilling "Fucking Åmål", med din klasse, på Teatret Masken i 2018.

På Teatret Masken har vi tidligere haft fokus på hvor de unge og deres familier kommer fra, det blev til ungdomsforestillingen "Forgreninger" 2017 - og om hvornår de unge eksploderer eller er lige ved det, det blev til ungdomsforestillingen "Eksplosioner" 2019. Her i foråret har vi så talt med de unge om deres første gang og det bliver til ungdomsforestillingen "Den Første Gang" som spilles på Teatret Masken i 2020.

Den kommende ungdomsforestilling skal også handle om oplevelser fra de unges eget liv.

Temaet for den workshop du og din 8. klasse skal på, i foråret 2020, er homofobi, sexisme og rasisme, inden for især sportsverdenen, men kan også være oplevelser andre steder fra. Vi lever i 2019 og ordet ”bøsse” bruges stadig som skældsord. Det ønsker vi at sætte fokus på. Senest har fodboldspilleren Viktor Fischer sagt fra overfor homofobiske sange, der er blevet sunget af både OB- og Brøndby-fans.

Udover at få historier fra de unge selv, som kan bruges til ungdomsforestillingen, er workshoppen også ment som en dag, hvor de unge lærer hinanden og sig selv bedre at kende, og hvor der er tid og rum til refleksion. Vi giver unge mulighed for at fortælle om deres liv, oplevelser, tanker og drømme.

Det er professionelle scenekunstnere der skal arbejde med de unge og lærerne skal også være til stede og sørge for, at eleverne har det godt og ellers nyde, at andre underviser eleverne. Der er ingen forberedelse til workshoppen, I skal bare møde op og tage madpakken med. Vi sørger for, at der er kaffe/the til lærerne.

Workshoppen starter kl. 10 og slutter kl. 13.30 og foregår på Teatret Masken, Voldgade 1, 4800 Nykøbing F.

​WORKSHOP I FORBINDELSE MED UNGDOMSFORESTILLINGER

​Dato Tidspunkt Skoler
​​28. april 10-13.30          Sophieskolen             Nørre Vedby Skole      Østre Skole
​29. april 10-13.30          Sophieskolen             Nordbyskolen
​30. april 10-13.30          Sophieskolen             Nordbyskolen               Nysted Skole
​  4. maj 10-13.30           Lindeskovskolen        Eskilstrup skole            Sundskolen
  5. maj​ 10-13.30           Stubbekøbing Skole   Nørre Alslev Skole
​  6. maj 10-13.30           Møllebakkeskolen      Nørre Alslev Skole
​  7. maj 10-13.30           Østre Skole                Sydfalster Skole
​ 11. maj 10-13.30          Sundskolen                Nysted Skole
​ 12. maj 10-13.30          Sakskøbing Skole      Borgerskoleafd.
​ 13. maj 10-13.30          Sakskøbing Skole      Borgerskoleafd.
​ 14. maj 10-13.30          Sakskøbing Skole      Borgerskoleafd.
​ 15. maj 10-13.30          Stormarksafd.             Rødbyafd.
​ 18. maj 10-13.30          Stormarksafd.             Byskoleafd.
​ 19. maj 10-13.30          Byskoleafd.                 Ravnsborgafd.
​ 20. maj 10-13.30          Byskoleafd.                 Rødbyafd.

Besøg os på Facebook​

Teatret Masken​

Teatret Masken

Voldgade 1
​4800 Nykøbing F

Åbningstider: Mandag - Torsdag 10-15

                       Fredag  10-12

Kontakt os

Telefon: 54 732 732

E-mail: info@masken.dk

Teatret Masken
Voldgade 1
4800 Nykøbing F